Ung kvinde i kløerne på tre udlændinge

Ifølge politiet var en ung kvinde sammen med sine veninder i byen, da hun mødte tre udenlandske mænd og tog med dem hjem på deres hotelværelse. Det endte angiveligt i et langt mareridt og voldtægter

Tirsdag eftermiddag kom det til offentlighedens kendskab i Retten på Frederiksberg, at fire voldtægtsmistænkte udlændinge blev anholdt i en sort bil på Circle K-tankstationen i Tappernøje, efter et af politiets trafikkameraer – et ANPG-kamera – havde registreret deres bil på motorvejen.

Ifølge politiet havde et ungt kvindeligt voldtægtsoffer natten forinden gennemlevet et sandt mareridt på et hotelværelse med mindst tre af de fire udlændinge.

Hun havde nået af tage en optagelse af mændenes bil, som havde fanget deres nummerplade.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ifølge B.T., der var til stede i retten tirsdag, havde den unge kvinde natten før anholdelsen den 13. juli i år mødt de tre udenlandske mænd på en natklub i København – og var taget med dem hjem til deres værelse på Cabinn Scandinavia på Vodroffsvej 55 på Frederiksberg.

Her havde mændene ifølge politiet udsat hende for voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Den fjerde mand, der også sad i den sorte bil under anholdelsen, har tidligere været anklaget i sagen, men anklagen er blevet opgivet.

Ifølge politiet begik de tre mænd, der er i alderen 24 til 26 år, i forening voldtægt og forsøg på voldtægt i forskellig form mod kvinden på det pågældende hotelværelse.

Den ene mand kan ved sagens start erkende, at han havde haft samleje med kvinden i en seng på hotelværelset, men han fortalte, at hun havde samtykket.

Ifølge anklagemyndigheden var det rigtig nok tilfældet fra startet, men kvinden har forklaret, at hun efterfølgende blev fastholdt og voldtaget af den samme mand på badeværelset.

Bagefter prøvede de to øvrige mænd ifølge anklageskriftet på skift at voldtage kvinden, men hun strittede voldsomt imod og råbte stop, så det ikke lykkedes for mændene.

Til gengæld nåede de begge ifølge tiltalen af udsætte hende for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Alle tre har siddet varetægtsfængslet siden deres anholdelse ved Circle K tilbage i juli.

To af mædnene er fra Tyrkiet, mens den tredje har hollandsk statsborgerskab.

Sagen behandles over fire retsdage med dom i slutningen af oktober. Ud over fængsel kræver anklagemyndigheden også mændene udvist af Danmark.

Alle tre nægter sig skyldige.

Den 49-årige syriske mand Hassan Mustafa Sido er netop blevet idømt fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt for at have udsat en mindreårig pige for gentagene voldtægter og andre overgreb på en legeplads, i en skov, i et kælderrum og på pigens adresse