Lørdag eftermiddag har en yngre mandling bilist påkørt en gadelygte med en ung kvinde kvinde på passagersædet.
“De har påkørt en lysmast.”
Sådan lyder beskeden lørdag eftermiddag fra Henrik Stormer, der er vagtchef ved Københavns Politi, til Presse-fotos.dk.
Adskillige udrykningskøretøjer er fremme på stedet, herunder to ambulancer og politi- og beredskabskøretøjer.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Om uheldet på Ørestads Boulevard i København oplyser vagtchefen videre, at to unge mennesker har befundet sig i den forulykkede bil.
“De var to personer i bilen, en mand på 24 år og en kvinde på 22 år,” fortæller vagtchefen og tilføjer, at det er manden, der har ført køretøjet.
Billeder fra stedet viser, at man blandt andet har spredt en større mængde kattegrus ud på asfalten grundet spild fra bilen.
Henrik Stormer forklarer, at både manden og kvinden samtidig er blevet tilstet i ambulancerne på uheldsstedet.
“Efterfølgende er føreren blevet taget med på skadestuen. Det drejer sig om lettere tilskadekomst,” lyder det fra vagtchefen.
Hvordan uheldet er sket står for nuværende ikke klart.
Vores udsendte på stedet oplyser, at vejen var spærret i forbindelse med arbejdet på stedet. Der skulle dog igen være åbnet for trafik.









