Ulovlig fyrværkeriaffyring førte til Bellas tragiske død

Ulovlig affyring af fyrværkeri er endt med at koste en familiehund livet. Hunden agerede samtidig servicehund for fire børn med autisme

En ellers rolig gåtur med familiens hund Bella endte i et fuldkommet mareridt.

1. juledag var mor Stinne Kaab ude at gå med familiens nye servicehund, som de havde fået blot fire dage tidligere.

Men lykken varede ikke længe for den lille familie i Esbjerg.

Under turen lød der pludselig et stort brag fra et ulovligt affyret batteri, og Bella blev bange. I panik løsrev hunden sig og flygtede væk.

I et opslag på Facebook efterlyste Stine Kaab familiens hund, og Bella blev senere fundet. Men uden gode nyheder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hunden Bella var servicehund for familiens fire små børn med autisme – Foto: Privat

Bella var nemlig blevet påkørt og havde brækket ryggen. Derfor måtte hun aflives, og familien blev ramt af chok og sorg.

I forbindelse med dødsfaldet kommer Stine Kaab med et opråb til folk, der affyrer fyrværkeri af før tid.

‘Så jeg håber virkelig at man vil tænke sig om en ekstra gang, om det virkelig er nødvendigt at skyde det krudt ulovligt af, for få sekunders fornøjelse! Her fik det en dødelig udgang til følge og en familie opløst af sorg,’ skriver Stine Kaab i et Facebook-opslag og tilføjer:

‘Tænk jer om, med det nytårs krudt! Lovgivningen er der af en årsag og de få sekunders fornøjelse for én, ødelagde livet for 4 børn, os forældre og den familie vi fik hende fra.’

Ifølge moren var Bella servicehund for familiens fire børn, der har autisme og ADHD.

Familien nåede at have Bella i fire dage, før hun blev taget fra dem.

‘Bella var elsket fra første færd og hun kom med det lys og håb, vi så længe har manglet og vi fik de bedste 4 dage sammen, inden hun brat blev taget fra os og har efterladt os i kæmpe sorg og chok!,’ skriver Stine Haab på Facebook.

Lovgivningen for affyring af fyrværkeri er i 2024 blevet ændret, så det nu kun er lovligt at anvende fyrværkeri den 31. december og den 1. januar 2025.

Der har været kaos på en S-togsstrækning i forbindelse med en personpåkørsel. Billeder fra stedet viser, at ambulancereddere og en læge haster ud til skinnerne.