Byret afviste at dømme lillesøster for homofobisk motiv – hun ankede selv dommen og endte med højere straf
I et aflåst depotrum på 2,64 kvadratmeter fandt politiet en ung afmagret mand indespærret, efter at naboen havde slået alarm. Det var hans tre søstre og hans bror, som stod bag, og alle er dømt i sagen.
Onsdag har Østre Landsret med henvisning til straffelovens hadforbrydelsesbestemmelse valgt at skærpe straffen til den yngste søster.
Hun fik lagt et halvt år oven i straffen fra byretten, så hun straffes med fængsel i to år. Lige som i byretten er hun også blevet udvist. Begrundelsen er, at overgrebene mod broren bunder i hans homoseksualitet.
Sagens offer blev i 35 dage holdt fanget i sin søsters lejlighed i Brøndby. Størstedelen af tiden som indespærret i det lille rum, hvor toiletbesøg måtte foregå på en spand i hjørnet. Under indespærringen blev han slået med ledninger.
Familien stammer fra Sicilien, men har tunesisk baggrund. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at de havde et homofobisk motiv, fordi overgrebene på broren begyndte efter, at han sprang ud som homoseksuel.
I byretten blev kun en af søstrene – hende som aldersmæssigt ligger i midten – dømt for at have haft et homofobisk motiv. Hun blev idømt fængsel i tre et halvt år.
Søskendeflokken erkendte, at der var et modsætningsforhold til broren, men afviste at det handlede om hans seksualitet. Snarere var det, fordi han var et slags sort får i familien.
Den dømte bror blev på grund af sindssygdom dømt til psykiatrisk behandling i stedet for en straf, mens den ældste søster blev idømt to et halvt års fængsel. Alle blev dømt til udvisning.
Kun den yngste søster valgte at anke sin dom, mens de øvrige accepterede byrettens afgørelse.
Lillesøsteren, som i dag er 22 år, ville frifindes, men er altså endt med at få en endnu hårdere straf end i byretten.
Forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger fortæller til Ritzau, at strafskærpelsen netop skyldes, at hun i modsætning til i byretten blev dømt efter en hadforbrydelsesbestemmelsen.
Han vil nu på vegne af sin klient bede om tilladelse til at få sagen indbragt for landets øverste domstol. Det kan kun ske, hvis sagen vurderes at være principiel.
– Min klient har instrueret mig i at søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret med henblik på at få Højesterets vurdering af, om det passive medvirkensansvar kan udstrækkes til også at gælde for yngste søskende, siger Poul Hauch Fenger til Ritzau.
Ifølge ham er denne problemstilling nemlig ubeskrevet i både lovgivning retspraksis.
Passivt medvirkensansvar handler om, at man ved ikke at gribe ind over for en lovovertrædelse kan dømmes for medvirken, hvis lovovertrædelsen fortsætter.
Det anvendes for eksempel i sager, hvor en forælder lader stå til i forhold til en medforælders overgreb eller mishandling af et barn i stedet for at anmelde sagen.
Lillesøsteren kom til Danmark fra Italien, kun ti dage før hendes storebror blev befriet af politiet. Hun havde altså ikke til stede fra begyndelsen, og derfor er begrebet om passiv medvirken relevant, mener advokaten.
– Lovforarbejder, retspraksis og den juridiske litteratur er tavs om dette spørgsmål, lyder det fra Poul Hauch Fenger.
/ritzau/