Uhyggelige hændelser i SuperBrugsen: ‘Vi er alle dybt berørte’

Uhyggelige hændelser er fredag aften sket i to forskellige SuperBrugsen-butikker. I den forbindelse søges særlige kunder nu, mens også politiet er blevet involveret

‘Vi er dybt berørt over situationen og har aktiveret kriseberedskabet og politiet. Er der kunder der var i butikken på tidspunktet, vil vi meget gerne i kontakt med dem, ring til uddeler Michael på 20996885.’

Sådan lød beskeden på SuperBrugsens Facebook-siden fredag aften, mens der kort tid efter lød en lignende besked fra en anden butik.

‘Personalet holdt hovedet koldt og gjorde alt rigtigt i situationen. Politiet blev tilkaldt med det samme og var på stedet 20 minutter efter episoden. TAK for det og stor tak til de kunder der hjalp personalet i de første minutter efter episoden. Via COOP har vi et stærkt kriseberedskab der er aktiveret og der er al den hjælp til personalet som der overhovedet er behov for. På denne triste baggrund.’

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses SuperBrugsen i Nørre Snede kort efter røveriet
Se også
Her bliver dansk soldat skudt i Ukraine

Ovenstående to beskeder er skrevet af SuperBrugsen i Nørre Snede og SuperBrugsen i Brædstrup, der begge fredag aften blev udsat for væbnet røveri med kort tids mellemrum.

Ifølge SuperBrugsen Brædstrup skete røveriet, da en maskeret person kom ind i butikken og truede personalet med en kniv til at udlevere kontantbeholdningen i kasserne.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Stage fortæller til TV Midtvest, at røveriet i Nørre Snede skete på samme måde.

Røveriet i Nørre Snede skete omkring klokken 18.30, mens det i Brædstrup skete kort før klokken 20.00.

Gerningsmanden fik pengene udleveret, puttede dem i en gul pose fra Netto og forsvandt fra stedet umiddelbart herefter.

Politiet beskriver gerningsmanden som værende 190-195 centimeter høj, slang af bygning, iført en grå hættetrøje og sorte joggingbukser. Han bar maske under røveriet.

Begge butikker var som følge af røverierne nødt til at lukke før tid. Samtidig søger SuperBrugsen i Nørre Snede at komme i kontakt med de kunder, der var i butikken under røveriet.

Hvis du er en af dem, kan du kontakte butikken på 20996885.

Hvis du har oplysninger i nogen af sagerne, bedes du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

Korte videoer