Uheld i kryds spærrer vej helt

Torsdag aften er to biler kørt sammen i et kryds og derfor er udrykningskøretøjerne ankommet til stedet.

Tidligt torsdag aften er to biler kørt sammen og står smadret midt på kørebanen.

Politiet og beredskabet er ankommet til stedet, hvor man har spærret vejen i begge retninger.

De to biler er nu ved at blive flyttet, så trafikken igen kan glide.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet i krydset mellem Vordingborgvej og Ny Ulsevej i Rønnede har gjort, at der er kø i begge retninger.

Det fortæller Presse-fotos.dks udsendte på stedet.

“Der er cirka 500 meter kø i begge retninger og vejen er helt, mens oprydningsarbejdet står på. Der er tale om et mindre uheld, men der er mange vragdele på kørebanen, som nu skal ryddes”, lyder det.

Der har ikke været personskade i forbindelse med uheldet og beredskabet regner med at køre fra stedet indenfor kort tid.

Samme aften er politiet, beredskabet og ambulancereddere kørt ud til et andet uheld, hvor mindst tre bilister er involveret. Her er vejen også blevet spærret og bilerne skal nu flyttes væk fra kørebanen.