De fleste danskere kan næsten ikke leve uden MobilePay efterhånden. Den lille app, som har gjort det betydeligt nemmere for os, når man skal sende eller modtage penge herhjemme.
Nu kommer MobilePay med en ny opdatering, som skal gøre livet endnu nemmere for brugerne.
I en pressemeddelelse fra selskabet bag appen, Vipps MobilePay, fortæller de lidt om den nye opdatering. Den kan forhåbentligt snart tages i brug af danskerne.
Man har oftest oplevet, hvordan man kan savne funktionerne fra den nemme app, når man er ude at rejse. Det vil man nu ændre på med den nyeste udvidelse af appen.
Man skal kunne sende penge til personer i Spanien, Italien, Portugal og Polen med et swipe i MobilePay-appen.
Planen er det skal være indført inden næste sommer.
Sådan lyder ambitionen i deres pressemeddelelse, som kommer nærmere ind på, hvordan det skal fungere i praksis.
Det store selskab har tilsluttet sig et nyt projekt. Her vil en række europæiske udbydere af digitale punge arbejde på, at få de forskellige tjenester til at virke på tværs af landegrænset.
Nye lande
Vipps MobilePay forklarer nærmere om, hvad det vil betyde for den danske bruger af MobilePay. Man vil for eksempel kunne sende penge til brugere af den spanske betalingstjeneste Bizum.
Ligesom man gør til andre danske brugere gennem MobilePay, nu vil det bare kunne lade sig gøre på tværs af de forskellige tjenester.
Der er ingen tvivl om, at man har store ambitioner hos selskabet, som lancerer en meget ambitiøs plan for de nye muligheder.
Med de udbydere fra henholdsvis Italien, Spanien, Portugal og Polen, der allerede er en del af samarbejdet, kan det potentielt nå ud til over 100 millioner brugere, lyder det.
‘Med dette samarbejde sikrer vi, at Vipps og MobilePay-brugere vil kunne bruge deres egen wallet i flere og flere lande og til flere og flere ting’.
Det forklarer Jeanette Hertzum, som er landechef for Danmark hos Vipps MobilePay, i meddelelsen.