Udskammede tilfældig pædagog med hijab: Nu er folketingsmedlem blevet politianmeldt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Allan Feldt lagde et opslag op på X og Facebook, hvor han kommenterede en pædagogs adfærd. Nu er han politianmeldt.

Frederiksberg Kommune har politianmeldt folketingsmedlem Allan Feldt (DF), efter at han fotograferede en pædagog og en flok børn på en daginstitutions legeplads på Frederiksberg.

Det oplyser kommunen onsdag til Jyllands-Posten.

– Forvaltningen har valgt at politianmelde episoden, meddeler kommunen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

(Se hele Feldts opslag i artiklen herunder)

Se også
DF’er sletter opsigtsvækkende opslag efter kritik: ‘Jeg har ingen ord’

Allan Feldt blev heftigt kritiseret fra mange sider, efter at han søndag i sidste uge lagde billedet op af pædagogen, der bar hijab, muslimsk tørklæde, og stod med en telefon i hånden.

– Måske er hun ved at sende penge hjem til sit muslimske hjemland?, skrev han i opslaget på X, som han senere valgte at slette.

Allan Feldt undskyldte senere sin adfærd, da kritikken begyndte at vælte ned over ham.

– Det, han skriver, er jo rablende vanvittigt, skrev gruppeformand Mette Abildgaard (K) på Facebook.

– Tænk at udskamme det, der virker til at være en tilfældig, uskyldig pædagog, han har passeret på sin vej, skrev hun.

Borgmester i Frederiksberg Kommune Michael Vindfeldt (S) lægger heller ikke fingrene imellem i sin kritik af Allan Feldt.

– Jeg kan kun tage afstand fra den måde at hænge medarbejdere ud på. Det er fordomsfuldt, dumt og uacceptabelt. Jeg kan dog konstatere, at den pågældende politiker også har undskyldt og trukket opslaget tilbage.

– Det er det helt rigtige at gøre. Lige nu fokuserer vi på at tage godt hånd om medarbejderne i daginstitutionen, for de er noget rystede efter episoden, siger Michael Vindfeldt i en skriftlig udtalelse til Jyllands-Posten.

Tre jurister har over for Jyllands-Posten – inden politianmeldelsen blev kendt – vurderet, at Allan Feldt godt kan blive dømt i en retssag.

Allan Feldt har i en sms til DR tidligere skrevet følgende:

– Jeg har slettet opslaget, fordi det ikke var i orden. Det ramte helt ved siden af. Jeg vil derfor undskylde for opslaget og dets retorik. Jeg er ikke dette menneske.

Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar til politianmeldelsen fra Allan Feldt. Ritzau forsøger også at få en kommentar fra DF-politikeren.

Tager skarp afstand til opslag

Sagen er også nået ind til Christiansborg, hvor statsminister Mette Frederiksen kort kommenterede på Feldt i forbindelse med statsministerens spørgetime.

Efterfølgende afviste Mette Frederiksen dog at ville vurderer, hvorvidt hun var enig i politianmeldelsen af Allan Feldt.

Venstre-formand, Troels Lund Poulsen, var dog mere klar i spyttet, når det kom til det opsigtsvækkende opslag.

– Jeg kan kun tage skarp afstand for den opførsel, som Allan Feldt har udvist, lød det fra Troels Lund Poulsen efter spørgertimen.

Se også
Ondt blod i Folketingssalen: Mette F. og Messerschmidt i vildt mundhuggeri
Annonce
Annonce
Annonce