Søndag aften måtte beredskabet haste ud til en genbrugsplads, hvor der var meldinger om brand i noget haveaffald.
Tårnby Brandvæsen rykkede kort før klokken 20.00 ud til Tårnby Genbrugsplads, da der var meldinger om brand i noget haveaffald.
Ved ankomst kunne man konstatere branden i haveaffaldet, som var delvist slukket af personalet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Hver sommer ser vi brande i haveaffaldet på genbrugspladser, som regel i forbindelse med længere tørkeperioder.
Præcist hvordan branden er opstået i dag vides ikke, men der skulle være styr på det igen derude.
Kort efter at Presse-fotos.dks udsendte ankom, kunne brandvæsenet forlade pladsen igen.


