Udgav sig for at være pizzabude: Overfalder kvinde med kniv og økse

To mænd er mandag blevet fængslet i en sag om et alvorligt hjemmerøveri mod beboere i en lejlighed.

I oktober trængte to mænd bevæbnet med kniv og økse ind i en lejlighed på Østerbro i København og udgav sig for at være pizzabude.

Ifølge politiets sigtelse var deres formål ikke at levere mad, men at true beboerne til at udlevere penge.

Det skriver TV 2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Københavns Politi har nu anholdt de to mænd, som mandag blev varetægtsfængslet efter et retsmøde i Københavns Byret.

Mødet blev afholdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning, og detaljer om, hvad der blev fremlagt, er ikke offentligt tilgængelige.

Det fremgår af sigtelsen, at de tvang døren til stuelejligheden op, truede den kvindelige beboer på livet og krævede koden til et pengeskab. Gerningsmændene slap af sted med cirka 700 kroner.

De to gerningsmænd er sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed i henhold til straffeloven.

De nægter sig skyldige.

Blodig familietragedie: Søn dræber begge sine forældre med kniv