Uber kommer tilbage til Danmark: Starter lige om lidt

Uber i København
Illustrationsfoto.

Uber røg ud af Danmark. Nu er de tilbage igen, og datoen er allerede sat. Det kommer til at foregå med et event i København.

‘Som taxapartner, der arbejder for DRIVR, har du mulighed for at tilbyde dine kørselstjenester til passagerer i København. DRIVR får adgang til alle Uber-brugere – det største globale netværk af aktive passagerer – i begyndelsen af 2025’

Sådan skriver Uber på sin hjemmeside.

Nu bliver det altså igen muligt at køre med tjenesten, oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Det danske taxaselskab “Drivr” oplyste i august 2024, at det ville indgå et samarbejde med Uber, skriver de i pressemeddelelsen.

Det drejer sig til at starte med udelukkende om København og hovedstadsområdet, hvor du vil kunne køre med Uber.

Datoen er sat for Uber-åbning

Helt konkret træder det i kraft fra på tirsdag, hvor der altså bliver åbnet op.

‘Vi er begejstrede for at bringe Uber-appen til Danmark og give passagererne en problemfri og pålidelig måde at bevæge sig rundt i København på,’ siger Maurits Schönfeld, leder af Ubers afdeling i Nordeuropa til Ritzau.

Drivr forventer høj efterspørgsel fra dag et. Det oplyser, at mange chauffører på Fyn og i Jylland har skrevet sig op til at få at vide, hvornår Drivr/Uber kommer til deres område, skriver mediet.

Efter offentliggørelsen af samarbejdet med taxi-tjenesten har Drivr oplevet en “kraftig vækst” i antallet af lokale chauffører, der har tilbudt sig som chauffører. Det oplyser Bo Svane, administrerende direktør i Drivr til Ritzau.

Tirsdag eftermiddag bliver åbningen markeret. Det kommer til at foregå med et event ved indgangen til Jorcks Passage i Indre By i København.

Uber forlod Danmark som resultat af den nye taxalov i 2017, der stillede flere krav til at køre for tjenesten. De ser altså nu ud til at være opfyldt med det nye samarbejde.

Politiet er lige nu særdeles talstærkt til stede ved Field’s på Amager i København. De har automatvåben med.