Ubeboet hus i flammer: “Vi har en mistanke…”

Natten til tirsdag stod et ubeboet hus i voldsomme flammer. Ilden stod ud af både taget og vinduerne. Politiet undersøger nu sagen nærmere.

Både politi og brandvæsen måtte natten til tirsdag haste mod et ubeboet hus.

På stedet stod blev huset raseret af voldsomme flammer, der stod ud af vinduer og op ad taget – og det er ikke første gang det sker.

Derfor har politiet nu en mistanke om, hvad branden kan skyldes.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det oplyser Knud Lauridsen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Holstebro, til TV Midtvest om branden på Rydevej ved Hvam Mejeriby.

‘Vi har jo en mistanke om, at den er påsat, og det er også, derfor vi gerne vil ud at kigge på det igen,’ siger han.

Allerede første gang det ubeboede hus brændte havde man en mistanke om, at der kunne være tale om påsættelse.

Brandårsagen er dog endnu ikke fastlagt, og ifølge politikommissæren er det heller ikke sikkert, at man finder frem til årsagen.

‘Brandsager er jo enormt svære, for mange gange er beviserne jo brændt væk,’ afslutter han.

Tirsdag morgen knokler 50 brandfolk fortsat med en voldsom brand i en industrihal, efter den brød ud mandag aften. Branden er stadig ikke under kontrol.