Randers FC har sagt farvel til en af deres helt store spillere gennem de sidste mange sæsoner. I den forbindelse havde man fået noget af en legende til at lege med.
Den tyske forsvarsspiller har været en del af Randers´ mandskab siden 2019, hvor han har spillet over 200 kampe for kronjyderne.
Nu indstiller Björn Kopplin sin karriere og i den forbindelse havde Randers sørget for en helt speciel dag for tyskeren.
Flere store personligheder sendte en videohilsen til Kopplin, som kunne se noget forbavset til, da en af de helt store tyske legender tonede frem på skærmen.
Kopplin har valgt at stoppe karrieren, og i den forbindelse havde kronjyderne været rundt og indsamle hilsener fra nær og fjern. Tidligere holdkammerater og trænere var i blandt.
Det var med åben mund hos tyskeren, da den mangeårige Bayern München legende Thomas Müller tonede frem på skærmen.
“Jeg blev meget overrasket, fordi jeg havde ikke forventet, at han også ville lave en video. Jeg havde fået at vide, at der ville være nogen, som ville lave en video, men jeg havde ingen anelse om, at han var en af dem”.
“Han er jo lige stoppet i Bayern München, så han har meget travlt. Jeg ved stadigvæk ikke, hvordan min kæreste har fået den video fra ham”, siger Björn Kopplin til Bold med et grin og tilføjer.
“Der var virkelig mange positive og overraskende beskeder. Jeg har nogle af dem derhjemme på tysk, så det var virkelig en dejlig oplevelse”.
Især beskeden fra Thomas Müller var Kopplin glad for, da det var en flot gestus.
“Vi har også snakket sammen om det hele bagefter. Han er jo stadig en ven”.
Björn Kopplin har en fortid som ungdomsspiller i Bayern München, hvor han blev gode venner med Thomas Müller, skriver Bold.dk