En ung kvinde mindes om den grove forbrydelse, når hun tænder for fjernsynet.
Sidste år blev en ung kvinde udsat for en mareridtslignende oplevelse på en bytur.
Hun stod og snakkede med en mand på nabobordet, og så vendte hun sig om. Pludseligt blev den unge kvinde så angrebet af en gerningsmand, der sprøjtede farlig væske fra en lattergaspatron ud over hende.
Nu fortæller det 21-offer om forbrydelsen, som har efterladt hende med både første- og andengradsforbrændinger samt forfrysninger.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 21-årige kvinde bliver nemlig af og til mindet om den grusomme episode, når hun tænder for fjernsynet.
For gerningsmanden, der hedder Jack De Paiva Pedersen, er skuespiller og medvirker i serier som ‘The Rain’ og spillefilmen ‘Underverdenen 2’.
Skuespilleren er også aktuel i den nye dramaserie på TV 2 Play ‘Familie i Norden’.
Den 21-årige kvinde har siden dommen ventet på at modtage sin erstatning fra skuespilleren. Det skriver B.T.
Erstatningen har hun dog nu pludseligt modtaget, efter mediet gik ind i sagen.
Jack De Paiva Pedersen har udtalt til B.T., at han ‘er oprigtigt ked af’ det, der skete. Han undskylder desuden til den 21-årige.