TV 2-serien ‘Badehotellet’ er en af de mest elskede danske serier, og nu kommer der godt nyt fra TV 2.
TV 2-serien ‘Badehotellet’ er en af de mest sete danske tv-serier i nyere tid.
Serien, der finder sted på et badehotel ved kysten i perioden 1928–1946, følger hotellets personale samt gæster og skildrer deres liv, relationer og de historiske begivenheder, der påvirker dem.
Sidste år meddelte holdet bag den folkekære tv-serie, at sæson 10 ville blive seriens sidste.
Men nu er der alligevel glædelige nyheder i vente.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Et glædeligt gensyn
TV 2 afslører nemlig, at Amanda, Weyse, Grosserer Madsen og alle de andre højtelskede karakterer snart indtager sendefladen igen.
Og den her gang vil det være lørdag aften i primetime.
Sæson tre af ‘Badehotellet’ genudsendes således på hovedkanalen, og dermed kan man på ny stifte bekendtskab med hovedpersonerne.
Seriens tredje sæson udspiller sig i sommeren 1930. Her kæmper Grosserer Madsen for at komme tilbage efter at være gået fallit og Amanda drømmer fortsat om Max, selvom hun er gift med grav Ditmar.
Derudover møder man også Kitty Hansen for første gang, der vendte tilbage til hotellet igen i den afsluttende sæson 10.
Tredje sæson af ‘Badehotellet’ kan ses eller genses på TV 2 fra lørdag den 8. marts klokken 20. Desuden viser TV 2 Charlie syvende sæson af serien hver onsdag.
‘Mine ører var lige ved at falde af,’ skriver hovedpersonen selv efter den uventede oplevelse.