Færøerne oplever et historisk boom i turismen, som nu omsætter for over en milliard kroner årligt. Men succesen truer med at underminere den natur og kultur, som turisterne kommer for at opleve.
Turismen på Færøerne er vokset eksplosivt de seneste år og skaber nu en omsætning på over en milliard kroner om året.
For et lille øsamfund med færre end 55.000 indbyggere er det en økonomisk gevinst af historisk betydning.
Men bag succesen gemmer sig også en voksende bekymring: Den natur, som tiltrækker turisterne, risikerer at blive ødelagt af den stigende trafik af besøgende.
En ny ph.d.-afhandling af Hanna Birkelund Nilsson fra Københavns Universitet belyser de dilemmaer, som den færøske turismeindustri står overfor.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Hun peger på, at jo flere turister, det lykkes at tiltrække gennem branding af Færøerne som et sted med uberørt og autentisk natur, desto sværere bliver det faktisk at bevare netop den oplevelse.
Den ægte og stille natur, som mange søger, forsvinder, når den bliver iscenesat som attraktion, og når tusinder bevæger sig gennem de samme landskaber for at finde roen og det særlige lys.
Ifølge forskeren lider naturen allerede overlast nogle steder. Sårbare områder er blevet nedtrampet, og i små bygder har turismen skabt både økonomiske muligheder og sociale spændinger.
I flere år har diskussionen om, hvordan man beskytter naturen uden at kvæle erhvervet, præget den offentlige debat på Færøerne.
Fra “hemmelighed” til hotspot
Færøernes officielle turistbureau, Visit Faroe Islands, har med stor succes markedsført øerne som “Europas bedst bevarede hemmelighed”.
Kampagnen har slået på de dramatiske klipper, de grønne fjelde og den rå natur, hvor man angiveligt kan føle sig alene i verden. Netop denne fortælling, der fremhæver Færøerne som autentisk og upoleret, er blevet et stærkt trækplaster – men også et spejl på turismens paradoks.
Et af de steder, hvor dilemmaet er tydeligst, er den lille bygd Saksun. Her bor blot 13 mennesker omgivet af stejle fjelde og en lagune, som i dag er et af de mest fotograferede motiver i Nordatlanten. På sociale medier som Instagram florerer billeder af Saksun, hvor naturen fremstår uendelig og uforstyrret. I virkeligheden har de mange besøgende ført til problemer.
I 2023 satte beboerne i Saksun engelsksprogede skilte op for at regulere turisternes adfærd. Formuleringer som “Private property – keep out” og “No trespassing” blev opsat for at beskytte græsningsarealerne, som fårene lever af. Samtidig fandtes andre skilte, der viste vej til bygdens café eller lokale produkter. Ifølge Nilsson viser det et tydeligt paradoks: Turismen er både ønsket og uønsket. De lokale vil gerne have indtægterne, men ønsker ikke, at hverdagslivet bliver forstyrret.
Siden da har indbyggerne i Saksun valgt en ny strategi. I stedet for at forsøge at holde turisterne væk, markedsfører de nu bygden som en kulturarvsattraktion, hvor fokus er på færøske traditioner og landskabspleje.
Et land i dobbeltrolle
Under sit feltarbejde på Færøerne i 2023 oplevede Hanna Birkelund Nilsson også, hvordan denne dobbelthed gennemsyrer turismeerhvervet. Hun fulgte blandt andet en lokal guide, som på den ene side var stolt af sit arbejde og sin hjemstavn, men på den anden side stærkt kritisk over for de konsekvenser, turismen fører med sig.
Guiden talte åbent om behovet for bæredygtighed og rettede turisterne, hvis de trådte uden for de markerede ruter.
Samtidig beklagede hun, at mange besøgende ikke forstod de lokale færøske skikke, for eksempel at man skal respektere fåreindhegninger og private arealer.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nilsson beskriver det som en paradoksal dobbeltrolle: Guiderne lever af at vise turister rundt, men føler sig samtidig tvunget til at beskytte deres land mod den industri, de selv er en del af.
Ifølge forskeren er det ikke kun et individuelt dilemma, men et nationalt. Turismen giver Færøerne en økonomisk gevinst, der kan bidrage til øget selvstændighed og international synlighed. Men hvis væksten samtidig underminerer naturgrundlaget og skaber sociale konflikter, bliver den politisk svær at forsvare.
Nye love og nye løsninger
For at imødekomme problemerne vedtog Lagtinget i 2024 en lov, der skal sikre lokalsamfundenes større indflydelse på, hvordan turismen udvikles. Formålet er at give beboerne i de små bygder en stemme i beslutningerne om adgang, infrastruktur og markedsføring.
Visit Faroe Islands har desuden igangsat nye initiativer, der skal sprede turisterne mere jævnt over året og undgå overbelastning af bestemte områder.
Et af de seneste tiltag er et system for selvnavigerende biludlejning, hvor turisterne guides mod alternative ruter og mindre kendte seværdigheder.
Dermed håber man at kunne reducere presset på de mest populære steder som Saksun, Tjørnuvík og Mykines.
Om disse tiltag vil være nok, er stadig uvist. Nilsson påpeger, at turismen altid vil rumme et grundlæggende paradoks: Jo mere succesfuld man er til at markedsføre det unikke, desto mere risikerer man at udvande det.
En nordatlantisk udfordring
Selvom Færøerne er et særligt tilfælde, deler øerne udfordringen med andre nordatlantiske samfund som Island og Grønland. Alle kæmper med balancen mellem økonomisk vækst, kulturel autenticitet og miljøbeskyttelse.
For Færøerne bliver spørgsmålet ikke kun, hvordan man bevarer naturen, men også hvordan man bevarer sit forhold til den. På øerne er naturen ikke bare et landskab, men en del af hverdagen, et eksistentielt grundlag og et fælles sprog. Når naturen bliver en vare, ændres også måden, færingerne ser på sig selv.
Som Hanna Birkelund Nilsson formulerer det i sin afhandling: Færøerne står som et spejl på vores tid – et sted, hvor ønsket om autenticitet møder virkeligheden af global opmærksomhed.
Historisk færøsk bedrift: Her er vinderne af Nordisk Råds priser