Tungt bevæbnet politi er mødt talstærkt op på Kulturhavnen: Derfor er de til stede

Mandag er adskillige uniformerede betjente til stede på Kulturhavnen – flere af dem er tungt bevæbnet. Årsagen til tilstedeværelsen er dog ikke så faretruende, som man kunne frygte.

Mange politibiler holder mandag på parkeringspladsen på Kulturhavnen.

Billeder fra stedet viser, at flere af betjentene er til stede med hunde, og derudover er nogle af dem også tungt bevæbnede.

Men, hvad skyldes det store opbud egentlig?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de fremmødte politifolk – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Ifølge Helsingør Dagblad kommer justitsminister Peter Hummelgaard til at være vært for et indledede møde i Den Europæiske Havnealliance.

Politiet er derfor talstærkt til stede for at håndtere sikkerheden til topmødet.

Både Peter Hummelgaard og EU-kommissær for indre anliggender og migration Magnus Brunner kommer til at tage del i mødet på Søfartsmuseet i Helsingør mandag klokken 14.45.

Man forventer derfor, at politiopbuddet fortsætter til ud på eftermiddagen, oplyser mediet.

I starten af maj forskansede en knivmand sig i sin lejlighed i Brønshøj med sine seks børn i godt et døgn. Tidligere havde han udsat en kvinde for vold, hvorefter hun flygtede. Nu melder politiet nye oplysninger ud.