Tumult brudt ud i boligområde: Flere personer tilbageholdt

Politiet er onsdag aften rykket ud til meldingen og et stort slagsmål i boligkvarter. En person er blevet anholdt på stedet, da han havde en kniv på sig.

En større politistyrke hastede til ud, da man fik melding om et stort slagsmål, hvor flere personer var involveret.

Ved ankomsten til stedet har politiet fundet en bil, som er blevet smadret af ukendte gerningsmænd. Bilen er hårdt medtaget og ruder, dæk og resten af køretøjet er blevet ramt af skarpe genstande.

En ung mand er blevet anholdt på stedet, da politiet har fundet en kniv, som manden var i besiddelse af.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi har fået melding om et større slagsmål og derfor er vi ankommet til stedet. De involverede parter har ikke været interesserede i at tale med os og derfor har vi ikke kunnet få hjælp til at klarlægge, hvad der er gået forud for slagsmålet”

Det fortæller Richard Borring, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi, vedrørende tumulten på Egekrattet i bydelen Kvaglund, som ligger i Esbjerg.

Bilen, som er blevet smadret har en forbindelse til aftenens udrykning til stedet, men hærværket mod køretøjet har fundet sted i tirsdag aften, fortæller politiet.

“Der er formentlig tale om samme konflikt, men to forskellige hændelser. Vi er i gang med at undersøge andre biler, men har ikke fundet noget, som har politimæssig interesse på adressen”, afslutter vagtchefen.

Samme aften er en større udrykning blevet sendt til et andet boligkvarter. Her er både politiet og beredskabet til stede.