Trumps kone slagtet: ‘Bestikkelse og ynkeligt røvslikkeri’

De absolutte bundkarakterer er fundet frem til ny Melania Trump-film. Anmeldere savner handling og indhold.

Filmen “Melania”, hvor man følger USA’s førstedame, Melania Trump, får en særdeles hård medfart hos anmelderne.

Fredag havde filmen premiere i 1500 biografer i USA og en række andre lande.

På Rotten Tomatoes er kun syv procent af anmeldelserne lørdag morgen dansk tid positive.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Régine Mahaux, public domain.

– Førstedamen er et forfængeligt, skulende tomrum af intethed i dette forfærdelige stykke propaganda, skriver The Independent i sin anmeldelse.

I filmen følger man Melania Trump i 20 dage op til hendes mands genindsættelse som præsident i januar 2025.

Hun har selv afvist, at det er en egentlig dokumentar – hun kalder i stedet filmen “en kreativ oplevelse”.

Men anmelderne er over en bred kam uimponerede over den oplevelse.

– Melania fungerer ikke som dokumentar, men det betyder ikke noget, skriver USA Today, der giver en halv stjerne ud af fire mulige.

– Folk, der ikke kan lide Trump-familien, kommer ikke til at bevæge sig i nærheden af en biograf, og de, der elsker dem, vil formentlig gøre det. Lad imidlertid være med at forvente reelle indsigter uanset hvad.

I Danmark giver Filmmagasinet Ekko en ud af seks stjerner.

– Den dyreste dokumentar nogensinde er en indholdsløs opvisning i narcissistisk selviscenesættelse, bestikkelse og ynkeligt røvslikkeri – forklædt som et portræt af USA’s førstedame, Melania Trump, står der i anmeldelsen.

Se også
To biler i grimt uheld: Motorvej totalspærret

Korte videoer