Trump tvinger det igennem: ‘UFO-dokumenter’ ser dagens lys

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den amerikanske præsident har fredag beordret forsvarsministeriet at offentliggøre flere forskellige dokumenter.

Han har ellers tidligere være relativt påpasselig med at offentliggøre klassificerede dokumenter.

Men fredag har USA’s præsident, Donald Trump, beordret, at en stor stak dokumenter skal se dagens lys.

Det skriver USA’s forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters i en pressemeddelelse.

USA’s forsvarsministerium har offentliggjort cirka 160 klassificerede dokumenter om påståede UFO-observationer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Formålet er ifølge ministeriet at give det amerikanske folk det, som betegnes som en hidtil uset gennemsigtighed, selv om analytikere påpeger, at mange af dokumenterne allerede var offentligt tilgængelige.

Offentliggørelsen af dokumenter, billeder og videoer af “uidentificerede anomale fænomener” (UAP) vil blive fulgt op af flere frigivelser i fremtiden, i takt med at mere materiale bliver deklassificeret, skriver ministeriet.

Trump er den seneste præsident, der offentliggør statslige rapporter om UFO’er. Processen begyndte i slutningen af 1970’erne.

Eksperter vurderer ifølge Reuters, at de omkring 160 dokumenter fra fredag indeholder nye videoer af kendte observationer, men giver ingen endegyldige beviser på liv uden for Jorden.

UAP-efterforsker Mick West påpeger over for Reuters, at den tidligere præsident Joe Bidens administration offentliggjorde mange af de samme oplysninger som dem i fredagens frigivelse.

– De er bevis på, at vi ikke er i stand til at identificere en lille hvid prik, der er langt væk, siger analytikeren om de nye UAP-videoer og billeder.

Avi Loeb, der er astrofysiker på Harvard University, skriver i en mail til Reuters, at udgivelsen viser, at regeringen har indsamlet dokumentation for UFO’ers eksistens.

– Dokumenterne viser, at UAP ikke blot er et spørgsmål om spekulation eller offentlig nysgerrighed. Regeringen har indsamlet registreringerne (af UFO’er, red.), lyder det fra astrofysikeren.

UAP står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena og er en i stigende grad anvendt betegnelse for UFO’er.

/ritzau/

Se også
Alle bekræfter: Vilde Trump-meldinger om krigen i Ukraine
Annonce

Annonce