Trump ser rødt: Fyrer trofast minister

Fyringen kommer, efter at den amerikanske præsident i lang tid har været utilfreds med håndteringen af Epstein-dokumenterne, lyder det.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er af mange kendt for sin iltre ledelsesstil.

Det har hele verden blandt andet kunne lægge øjne og øre til, da han tidligere i livet agerede frygtløs virksomhedsejer og forretningsmand i realityshowet “The Apprentice” med sloganet “You’re fired (Du er fyret, red.)”.

Stilen fortsætter umiddelbart som præsident, og nu har Trump endnu en gang gjort brug af sloganet – men denne gang mod en tæt kollega.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Donald Trump har nemlig fyret justitsminister Pam Bondi.

– Pam Bondi er en stor amerikansk patriot og en loyal ven, som trofast har tjent som min justitsminister det seneste år, skriver præsident Donald Trump torsdag på sit sociale medie, Truth Social.

– Vi holder meget af Pam, og hun vil overgå til et hårdt tiltrængt og vigtigt nyt job i den private sektor, som vil blive meddelt på et tidspunkt i den nærmeste fremtid.

Trump bekræfter i opslaget, at vicejustitsminister Todd Blanche tiltræder som fungerende justitsminister.

Han har tidligere været Trumps personlige advokat.

Bondi har på det seneste fået skarp kritik for sin håndtering af de såkaldte Epstein-filer.

Kilder siger til CNN, at Trump også har været frustreret over hendes håndtering af dokumenterne, der omhandler den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein og hans omfattende netværk.

Trump skal ifølge kilderne også have været utilfreds med, at Bondi ikke i stigende grad har rejst sager mod hans politiske modstandere, skriver CNN.

Pam Bondi er den anden minister, der er blevet fyret inden for den seneste måned.

I begyndelsen af marts afskedigede præsidenten Kristi Noem, som var minister for indenlandsk sikkerhed.

/ritzau/

Se også
FN advarer: På randen af storkrig