Trump raser: ‘I er illoyale og nogle skødehunde!’

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har rettet blikket mod folk fra hans eget parti, efter at hans toldstraffe er blevet underkendt i USAs højesteret.

Donald Trump har over flere gange bevist, at han ikke er en mand, der er glad for at få et nej.

Det har blandt andet været tilfældet, når Danmark og Europa har givet ham en hård afvisning, når han har luftet sit ønske om at gøre Grønland amerikansk.

Og nu raser den amerikanske præsident igen, efter at han har fået et nej – denne gang af sine partifæller.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

Fredag blev det nemlig en kendsgerning, at Trump ikke fik et juridisk carte blanche til at indføre høj straftold på flere lande.

Højesteretten i USA voterede nemlig seks mod tre, mod at straftolden er lovlig, og iblandt de seks mod var der to republikanske dommere, som Trump selv har indsat i sin første præsident periode.

Og det faldt ikke i god jord hos den amerikanske præsident, skriver The Guardian.

Donald Trump gik nemlig til tasterne kort efter afgørelsen på hans egen sociale platform “Truth Social”.

Her kaldte han ifølge The Guardian de to republikanske dommere for ‘fjolser og skødehunde’, der er ‘illoyale over for den amerikanske konstitution’.

Dertil hævdede præsidenten – uden beviser – at dommernes beslutning var blevet påvirket af udenlandske interesser.

Det hele kulminerede senere fredag på et pressemøde, hvor han kaldte de seks dommere, der stemte mod straftolden, for “en skændsel for nationen”.

Derefter annoncerede præsident ti procent straftold på vare fra alle lande. Det kan du læse mere om her.

Se også
Lige nu: Trump og USA i voldsomt angreb mod hele verden
Se også
Danmark giver ukrainske flygtninge ‘en hjælpende hånd’

Korte videoer