I et interview kalder USA’s præsident Nato en papirtiger, som han aldrig har været overbevist om.
USA har været rasende på sine Nato-kolleger, der ikke vil hjælpe USA med krigen i Iran.
Det har flere gange fået præsidenten op i det røde felt, hvor han beskylder særligt England og Frankrig for at være dårlige allierede.
Det har fået Donald Trump til at tage nye, drastiske overvejelser i brug.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det siger han i et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag.
Adspurgt om, hvorvidt han vil genoverveje USA’s medlemskab efter krigen i Iran, svarer han, at det er “end ikke en genovervejelse længere” (beyond reconsideration).
– Jeg har aldrig været overbevist om Nato (swayed by Nato). Jeg har altid vist, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, siger han til mediet.
Meldingen fra Trump kommer, efter at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ligeledes har understreget, at USA er nødt til at revurdere sit forhold til forsvarsalliancen, når krigen i Iran er afsluttet.
Det siger han også onsdag i et interview med tv-stationen Fox News.
– Der er efter min mening desværre ikke nogen tvivl om, at vi efter konflikten er nødt til at revurdere forholdet, siger Rubio.
/ritzau/