Trump er blevet MR-scannet

Der har den seneste tid været spekuleret vidt og bredt i Donald Trumps helbredsmæssige situation. Mandag er det kommet frem, at han er blevet MR-scannet.

Den 79-årige amerikanske præsident, Donald Trump, har i sin anden præsidentperiode haft rigeligt at se til.

Foruden flere krige rundt omkring i verden, har der den seneste tid været et stort fokus på den republikanske præsidents helbred.

Tidligere på året gennemgik han et omfattende lægetjek, og undersøgelserne dengang mundede ud i en konstatering af, at Trumps kognitive og fysiske sundhed var ‘fremragende’.

De senste uger er der dog blevet spekuleret i, hvordan den aldrende præsidents heldbred egentlig har det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Donald Trump.

Det skyldes blandt andet flere billeder af Donald Trumps hånd, hvor et stort blåt mærke har taget fokus. Til tider har det ifølge CNN endda været dækket med kraftig makeup.

Og nu melder præsidenten selv ud, at han i oktober har været igennem en MR-scanner.

Det bekræfter han mandag ifølge CNN ombord på præsidentflyet, Air Force One.

“Jeg fik foretaget en MR-scanning. Den var perfekt,” slog han fast til journalisterne ombord på flyet.

Mediet skriver at Trump fortalte, at han fik foretaget scanningen under et besøg på Walter Reed National Military Medical Center, der ligger i den amerikanske hovedstad.

Han afviste dog at oplyse, hvorfor han måtte en tur i MR-scanneren.

I sommers bekræftede Det Hvide Hus, at Donald Trump var blevet undersøgt for hævelse i benene. Det resulterede i en diagnosen kronsik venøs insifficens.

Symptomerne på sygdommen kan betyde hævelse i underbenene eller anklerne og kan betyde smerter eller kramper i benene, åreknuder, smerter eller hudforandringer.

Kriminelle svindlere finder hele tiden nye måder at narre folk på. Noget man skal være særligt opmærksom på er falske e-mails. Denne gang er det den populære streamingtjeneste TV 2 Play, der er ude at advare.