‘Trump bliver præsident i 2028’

Det strider imod den amerikanske forfatning, at en person sidder i Det Hvide Hus mere end otte år.

Som mange sandsynligvis ved, kan man ikke sidde som præsident for USA i mere end to perioder.

Alligevel kommer der nu chokerende udmeldinger fra Donald Trumps tidligere chefstrateg.

‘Han kommer til at få en tredje periode. Trump kommer til at blive præsident i 2028, og folk bør begynde at vænne sig til det,’ siger Stephen Bannon i et interview med The Economist.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Det strider ellers imod den amerikanske forfatning, der forhindrer en person i at sidde mere end otte år i Det Hvide Hus.

Forfatningen bliver Stephen Bannon også henvist til i interviewet, hvor chefstrategen ikke kommer nærmere ind på, hvordan det skal kunne lade sig gøre, at Donald Trump får en periode mere.

‘Der er mange forskellige alternativer. På det rette tidspunkt vil vi fremlægge, hvad planen er, men der er en plan, og Trump vil blive præsident i ’28,’ lød det igen fra Stephen Bannon.

I 2028 vil Donald Trump være 82 år.

Parti vil have gratis skolemad i København