Den kongelige undersøger kommer med en opdatering på regeringsforhandlingerne 10:30.
Mandag var der hviledag for den kongelige undersøger og Venstres formand, Troels lund Poulsen.
Hviledag i den forstand, at der ikke var forhandlinger med partierne i Folketinget, men at man ville bruge tid på at regne partiernes forslag og ønsker igennem.
Nu er hviledagen slut, og snart kommer der en dugfrisk melding om, hvordan landet ligger i forhold til at danne en ny regering.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Opdateringen angående regeringsforhandlingerne sker på Hotel Scandic Spectrum i København, skriver Venstre i en pressemeddelelse.
Der er gået næsten to måneder siden valget 24. marts, og der er stadig ikke dannet regering.
Først var det Mette Frederiksen (S), der i flere uger forgæves forsøgte at finde opbakning til en centrum-venstre-regering.
Da hun opgav sit forehavende, blev Troels Lund Poulsen i stedet udpeget som kongelig undersøger forrige fredag i forsøget på at afklare, om der er flertal for en borgerlig regering.
Troels Lund Poulsen gav i den forbindelse sig selv to uger til at lykkes med opgaven.
Indtil videre har det dog vist sig vanskeligt at få enderne til at mødes. Særligt Moderaterne og Dansk Folkeparti er tilsyneladende så uenige om en ny kurs, at det spænder ben for Venstre-formandens forehavende.
Rekordlange forhandlinger
56 dage.
Så længe siden er det, at danskerne var nede ved stemmeurnerne og sætte deres kryds.
Siden da har politikerne smadret rekorden for, hvor længe det har taget at danne en regering. Den tidligere rekord blev allerede slået 6 maj, og det ligner ikke, at en regering er lige på trapperne.
Troels Lund Poulsen er derfor under pres, når det kommer til at danne en regering.
Flere danskere har udtrykt utålmodighed med, hvor længe regeringsforhandlingerne har taget.
Det har også fået flere danskere til at spekulere i, om der kan komme nyvalg. Om det er sandsynligt eller ej, kan du læse mere om her.