Troede du på det? Her er årets vildeste aprilsnarre

Troede du på det? Her er årets vildeste aprilsnarre

Det lød næsten for skørt til at være sandt.

Alligevel hoppede mange i med begge ben, da historierne begyndte at sprede sig fra morgenstunden. Sociale medier flød over med reaktioner og flere nåede at spærre øjnene op, før det gik op for dem.

For 1. april er igen blevet udnyttet til fulde.

En af de mest omtalte historier kom fra Berlingske, der kunne fortælle, at svinemælk snart skulle lande i danske supermarkeder.

Ifølge historien var det resultatet af flere års forskning og endda en gevinst for dyrevelfærden.

‘Grisen og mennesket har meget til fælles, så svinemælk minder på mange måder om menneskemælk. Det er lidt sødere end mælk fra køer, også sammensætningen af næringsstoffer minder meget om det, mennesket selv producerer’ lød det i historien.

Hos Politiken gik man i en helt anden retning.

Her blev det påstået, at det slet ikke var direktøren for Nationalmuseet, der deltog i vigtige møder men hans tvillingebror.

‘Prøv at hør, jeg går til så mange møder. Det er sgu lange møder, og så tænkte jeg bare, at jeg har også nogle gange brug for en lille pause,’ lød forklaringen i artiklen.

Også Information deltog i årets drillerier.

Her meldte avisen ud, at læserne ikke længere gad lange artikler, og at man derfor ville satse på muleposer som hovedprodukt.

Historien lød, at blot 42 læsere havde tid til at læse avisen, og at fremtiden derfor var poser frem for journalistik.

Samtidig dukkede et opsigtsvækkende jobopslag op hos Jobindex.

Her søgte man en person til at samle flertal i dansk politik.

‘Det er en fordel, hvis du kan bevise, at du er farveblind og dermed ikke bliver distraheret af, om farverne i partisammensætningen giver mening eller står godt til hinanden’

‘Din vigtigste egenskab er nemlig at kunne ramme tallet 90, uanset hvad det kræver’

lød det i opslaget.

Også virksomheder legede med.

Møbelgiganten IKEA lancerede en kødbolle-slikkepind, mens sexlegetøjsbutikken Sinful præsenterede kondomer og glidecreme med smag af blandt andet Ceres Top og brunsviger.

Fælles for dem alle er, at de ikke er ægte.

Se også
Europark får tæsk i retten igen
Illustrationsfoto