Den 30-årige somalier er tidligere dømt for voldtægt af en mindreårig pige og for hvidvask. Nu er han sigtet for drabet på en pensionist.
Tilbage i 2011 voldtog somalieren Ahmed Omar Mohamed en 10-årig pige.
Året efter blev han idømt seks års fængsel efterfulgt af udvisning for det seksuelle overgreb.
Dommen blev dog ændret kort tid senere, da det blev vurderet, at en udvisning ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I stedet blev han dømt til betinget udvisning. Det betød, at Ahmad kunne blive i Danmark efter endt afsoning, hvis han afholdte sig fra kriminalitet i to år.
I 2024 fik han så endnu en dom på straffeattesten. Ifølge B.T. blev han dømt for hvidvask i en sag fra 2020, hvor han hævede penge for svindlere. Pengene stammede fra ældre borgere.
Heller ikke denne gang blev han udvist. Blandt andet fordi myndigheder vurderede, at han risikerer at blive henrettet, hvis han sendes tilbage til Somalia.
Nu skriver kalenderen 2026, og endnu en alvorlig sag kører igen mod den samme mand.
Denne gang er han sigtet for at have dræbt en 77-årig mand fra Svendborg med stump vold og kvælning.
Selv om mange formentlig forventer, at den seriekriminelle nu udvises fra Danmark, er det langt fra givet – heller ikke hvis han kendes skyldig i drabet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge B.T. kan udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ikke afvise, at international lovgivning igen kan spænde ben for en udvisning.
“Vi kan ikke afvise, at vi på et tidspunkt får en dom imod os, og så vil vi respektere den,” siger Rasmus Stoklund til mediet, efter at han gentagne gange er blevet spurgt om en garanti for udvisning.
Ministeren fastholder dog, at den danske udlændingelov rummer gode muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, og at personer, der ikke kan hjemsendes, i stedet placeres på udrejsecenteret Kærshovedgård.
B.T. spørger herefter, om Ahmad Omar Mohamed i givet fald vil ende der.
“Jeg vil ikke gå yderligere ind i en enkelt sag, for der har jeg ikke nogen forudsætninger for, og jeg kan ikke vurdere, hvad der er på spil i en meget specifik sag,” siger Rasmus Stoklund og tilføjer:
“Men har man begået alvorlig kriminalitet, så har man forspildt retten til et normalt liv i Danmark og må leve en trøstesløs tilværelse på Kærshovedgård, indtil situationen i hjemlandet ændrer sig – eller man rejser frivilligt ud af Danmark.”
Overfaldsvideo
Sidste år florerede en video af en brutal hændelse på Rådhuspladsens metrostation i København.
Her blev en mand overfaldet af ni personer.
I sidste uge kom det frem, at offeret i videoen var Ahmad Omar Mohamed, som blev genkendt af de ni gerningsmænd.
Videoen kan ses øverst i artiklen. Du kan også læse mere om hændelsen her:

