Triste scener: Skuespillere er mødt op for at sige farvel til Jytte Abildstrøm

Jytte Abildstrøm døde i begyndelsen af det nye år. Lørdag bisættes hun fra Frederiksberg Kirke.

Skuespillere og kunstnere er dukket op i stort antal for at sige et sidste farvel til Jytte Abildstrøm.

Det sker lørdag, hvor hun bisættes fra Frederiksberg Kirke.

Den folkekære skuespiller og teaterchef døde den 2. januar i en alder af 90.

Foran en solbeskinnet Frederiksberg Kirke er skuespilleren Peter Mygind, der er Jytte Abildstrøms søn, en af de første til at ankomme.

Han fortæller berørt til den fremmødte presse, at familien har taget et blomsterhjerte med i “Jyttes farver”, skriver Ekstra Bladet.

Temperaturen har blot sneget sig op på omkring én grad. Til gengæld er der fyldt med varme ord fra de mange deltagere ved Jytte Abildstrøms sidste farvel.

Sangeren Daimi Gentle, der er Jytte Abildstrøms mangeårige kollega og nære veninde, fortæller til Ekstra Bladet, at hun kommer til at savne hende meget og håber, at “Jytte giver Gud en skideballe”.

Til TV 2 fortæller skuespiller Susse Wold, at Jytte Abildstrøm var et menneske, der var “så fyldt af kærlighed til andre”.

Inde i kirken bliver der taget afsked med salmerne “Op al den ting” “Dejlig er jorden” og “En rose så jeg skyde”.

Elbiler slipper for afgifter. Faktisk kan en afgift baseret på køretøjets vægt, ligesom den tidligere danske vægtafgift, være en langt mere retfærdig løsning. Det mener britiske forskere.

Illustrationsfoto.