Der er torsdag eftermiddag yderst tragiske meldinger om dronning Margrethe, der er blevet bragt på hospitalet med hjerteproblemer
Det er en trist dag i det danske kongehus. Det er konstateringen, efter den tidligere regent – 86-årige dronning Margrethe – er blevet bragt på hospitalet.
‘Hendes Majestæt Dronning Margrethe er her til eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe,’ skrev Kongehuset tidligere i dag i en pressemeddelelse.
I forbindelse meldingen fra Kongehuset er der nu sket en ny udvikling, som bliver kommenteret af den fungerende statsminister Mette Frederiksen.
“Det berører mig dybt,” lyder det blandt andet om udviklingen fra Mette Frederiksen.
Meldingen kommer i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Her kan du læse nærmere om, hvad hjertekrampe er:
* Hjertekrampe – også kaldet angina pectoris – er smerter eller ubehag i brystet, som opstår, når hjertemusklen får for lidt ilt.
* Det skyldes oftest åreforkalkning i hjertets kranspulsårer.
* Typiske symptomer er trykkende eller klemmende smerter bag brystbenet. Smerterne kan stråle ud til især venstre arm, hals, ryg eller kæbe. De kommer ofte ved fysisk anstrengelse, kulde eller stress.
* Hjertekrampe skyldes som regel forsnævringer i hjertets kranspulsårer, så blodforsyningen til hjertet ikke kan følge med behovet for ilt.
* Risikofaktorer er rygning, højt blodtryk, højt kolesteroltal, sukkersyge, overvægt og manglende motion, ligesom arvelighed også kan spille en rolle.
* Behandlingen kan bestå af medicin, blandt andet nitroglycerin og blodfortyndende medicin.
* Behandlingen kan også inkludere livsstilsændringer som rygestop, motion og sund kost. I sværere tilfælde kan en ballonudvidelse eller bypass-operation komme på tale.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er dybt berørt af nyheden om, at dronning Margrethe torsdag er blevet indlagt på Rigshospitalet i København.
– Det berører mig dybt, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe er blevet indlagt.
– Jeg ønsker dronning Margrethe en hurtig bedring og sender mine varmeste tanker til hele den kongelige familie, siger Mette Frederiksen i en udtalelse til Ritzau.
Dronning Margrethe blev torsdag eftermiddag indlagt på grund af hjertekrampe.
Hun vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.
Det skriver kongehuset torsdag eftermiddag i en kortfattet pressemeddelelse.
Den 86-årige dronning er træt, men ved godt mod, lyder det fra kongehuset, der vil melde ud, når der er nyt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Hjertekrampe skyldes hovedsageligt forkalkning i hjertets kranspulsårer.
Risikoen for at få hjertekrampe stiger med alderen. Men livsstil, herunder rygning og kost, spiller også en rolle.
Behandlingen vil i de fleste tilfælde være blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin.
I sjældne tilfælde kan det også komme på tale med en bypass-operation eller en ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer.
Dronning Margrethe var sidst indlagt i maj 2025. Dengang blev hun indlagt til observation som følge af en forkølelse.
Det skete for “en sikkerheds skyld”, lød det dengang fra kongehuset. Hun blev udskrevet efter nogle dage.
Året før var hun indlagt efter et fald og var sygemeldt i en længere periode.
Tilbage i 2023 gennemgik dronning Margrethe en rygoperation og var i den forbindelse også sygemeldt fra de kongelige pligter.
Dronning Margrethe meddelte i sin nytårstale 31. december 2023, at hun ville træde tilbage og overlade tronen til sin søn.
14. januar 2024 – 52 år efter dronningens egen tronbestigelse – tog Frederik over som konge.
/ritzau/