Trist melding til danske bilejere: Flere priser stiger markant fra næste år

Når bilbudgettet skal lægges for det kommende år, er der ikke meget trøst at hente. Afgifterne på at eje en bil stiger nemlig endnu en gang i 2026, og det rammer stort set alle typer biler.

For nogle ejere og især dem med de mindst effektive benzin- og dieselbiler betyder det en ekstraregning på op mod 3.000 kroner om året.

Ifølge FDM kommer de løbende afgifter til at stige med op til ti procent for benzinbiler og omkring syv procent for dieselmodeller. Det sker som led i den flerårige aftale om årlige justeringer, som løber frem til og med 2026. Derefter fryses satserne, medmindre Folketinget vedtager nye ændringer.

FDM’s forbrugerøkonom Ilyas Dogru forklarer det sådan:

‘Det blev aftalt ved den seneste stor omlægning af registreringsafgiften på nye biler, at satserne for vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift stiger årligt til og med 2026. Fra 2027 og frem betales afgift efter 2026-satserne, medmindre afgiftssystemet omlægges. Hårdest rammes de mindst effektive benzin- og dieselbiler, som stiger knap med 3.000 kr. om året,’ siger FDMs forbrugerøkonom Ilyas Dogru.

Forskellige biler, forskellige afgifter

Hvordan bilen beskattes, afhænger af registreringsdato og motor:

  • Ældre biler betaler vægtafgift
  • Biler fra juli 1997 til juni 2021 betaler ejerafgift baseret på forbrug
  • Nyere modeller beskattes efter CO2-udledning

Indeksreguleringen gør, at afgifterne i 2026 stiger fra indeks 124,4 til 136,9 – altså cirka ti procent i forhold til 2021.

Elbiler og plug-in hybrider rammes også, dog i mindre omfang. For biler med en udledning under 58 gram CO2, går den halvårlige ejerafgift fra 420 til 460 kroner, hvilket svarer til en stigning på 920 kroner om året.

Brændstofpriserne stiger også

Det er ikke kun afgifterne, der vokser. EU’s kvotesystem for transportsektoren ventes også at løfte priserne på både benzin og diesel.

Ifølge Ilyas Dogru:

‘Disse stiginger skal også ses i lyset af, at både prisen på benzin og diesel forventes at stige fra næste år, som følge af at transportsektoren kommer ind i et kvotesystem i EU. Der betyder, at brændstofleverandører får højere omkostninger, og prisstigningerne lægges over til forbrugeren. Priserne formodes at stige med mere end en krone pr. liter’

Resultatet bliver et endnu mere presset bilbudget i 2026, og det gælder altså både for ejere og dem, der bare skal have brændstof på.

Zelenskyj reagerer på droner over Københavns Lufthavn: Rusland vil fortsætte

Illustrationsfoto