Treårig pige udviklede kønshår og bryster: Nu advarer læge ALLE mod kønsskifte-medicin

barn ramt af kønsskifte-medicin
Illustrationsfoto.

En dansk treårig pige udviklede både bryster og kønsbehåring i en usædvanlig tidlig alder. Årsagen viser sig at være potentielt udbredt. Hun havde været i tæt kontakt med hormonbehandling, som én af hendes forældre anvendte på huden som led i kønsskifte. Nu advarer sundhedseksperter og en overlæge om, at flere familier uden at vide det kan være i farezonen.

Ifølge Kristeligt Dagblad, som først beskrev sagen, havde pigen været udsat for overførsel af kvindeligt kønshormon. Det skete via hudkontakt med en forælder, der er i kønsskifte-behandling. Den pågældende forælder brugte hormonspray på underarmene – et præparat, der viste sig at have markant indvirkning på barnets udvikling.

Sagen indgår i en faglig rapport, som læger har udarbejdet for at belyse risikoen ved såkaldt sekundær hormonpåvirkning. En af bidragsyderne er Astrid Ditte Højgaard, ledende overlæge ved Sexologisk Center. Hun advarer i B.T. mod, at denne form for påvirkning kan ske i mange sammenhænge – ikke kun i familier med transkønnede.

‘Den her risiko gælder alle, der påfører sig medikamenter på huden. Bedsteforældre kan overføre til børnebørn, kæledyrsejere til deres dyr og så videre. I princippet kan alle blive ramt’ udtaler Astrid Ditte Højgaard til B.T. om kønsskifte-medicinbehandlingen.

Kønsskifte med konsekvenser for barnet

Den treårige pige er ifølge rapporten gået i for tidlig pubertet – en tilstand, der ikke blot ændrer kroppens udseende, men også kan få langvarige konsekvenser for barnets helbred.

Ifølge professor i endokrinologi Jovanna Dahlgren fra Göteborg Universitet, som Kristeligt Dagblad citerer, kan en for tidlig pubertet betyde, at barnet ikke opnår sin fulde højde som voksen. Det kan betyde et fald i slutlængde på mellem fem og ti centimeter. Derudover kan kønsskifte-behandlingen for tidlig pubertet i sig selv være forbundet med øget risiko for påvirkning af hjernen samt visse kræftformer.

Ikke et isoleret tilfælde

Astrid Højgaard understreger, at risikoen ikke er begrænset til transpersoners hormonbehandling. Mange mænd over 50 anvender testosteroncremer mod aldersrelateret lavt testosteron, og også her er risikoen for utilsigtet overførsel til andre til stede.

‘Vi gør et stort nummer ud af at informere dem, vi sætter i behandling om for eksempel at bære bluse og vaske hænder, når de smører sig på armene,’ forklarer Højgaard i B.T..

Det er ikke kun kønsskifte-medicin, der kan være problematisk. Også steroidholdige cremer, som ofte bruges mod hudsygdomme som psoriasis, kan udgøre en risiko, hvis de overføres til andre. Her kan bivirkninger som tyndere hud opstå, og det gælder altså ikke kun for den person, der er i behandling.

Den omtalte rapport blev færdiggjort i 2023 og havde oprindeligt til formål at informere sundhedsprofessionelle. Nu håber overlægen, at offentligheden også tager budskabet til sig.

Du har sikkert gjort det her i årevis – men det kan sende din elregning i vejret