Eftersigende har brandvæsenet været ude for at slukke brande op til otte gange på samme vej det seneste år.
Søndag aften måtte brandpersonalet trække i arbejdstøjet, da der kom meldinger om brand i et køretøj.
Ved brandvæsenets ankomst kunne det konstateres, at en knallert stod i flammer.
Ifølge den udsendte fra Presse-fotos.dk er det tredje gang på en uge, at brandvæsenet er rykket ud til samme vej. Denne gang skulle der være tale om en ‘mistænkelig’ brand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det drejer sig om Kærsangervej i Viborg. Da indsatslederen på stedet endnu ikke har talt med ejeren af knallerten, er det for tidligt at sige, om søndagens brand har sammenhæng til de tidligere brande. Det fortæller redaktionens udsendte.
Der er umiddelbart ikke sket personskade i forbindelse med branden.
Eftersigende har brandvæsenet nu været ude til en brand på Kærsangervej seks til otte gange i løbet af det seneste år.
Vej spærret efter alvorlig hændelse med syv personer













