Politi og brandvæsen er mandag eftermiddag til stede ved en brand i en affaldscontainer. Søndag aften brændte det på præcis samme sted og igen mandag aften er mandskab igen rykket ud til området, hvor der endnu en gang er brand.
Søndag aften kunne Presse-fotos.dk’s udsendte berrette om massiv fyrværkeri-affyring i et område, hvor en affaldscontainer stod i brand. Ved en hæk kunne der samtidig ses flammer.
Mandag eftermiddag, mindre end 24 timer senere, er politi og brandvæsen til stede i nøjagtigt samme område.
Billeder fra stedet viser, at en røgfane igen stiger til vejrs fra den samme affaldscontainer.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det samme bekræfter vores udsendte, der igen er til stede på Kierulffsvej i Slagelse.
“Det er samme container som i går aftes,” lyder det fra den udsendte, der tilføjer.
“Der er tre patruljer til stede.”
Mandskabet forlod stedet igen kort før klokken 17.
Hvordan branden er opstået er for nuværende ikke meldt ud fra officelt hold, men vi følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.
Opdatering:
Senere mandag aften er den igen gal i Slagelse.
Denne gang er det en affaldscontainer på Albert Ibsensvej, der står i brand.
Både politi og brandvæsen er rykket ud til området, efter en brandmelding indgik klokken 20.27.
Der er omkring 200 meter mellem de to affaldscontainere, der mandag har været ramt af brand.







