Ifølge politiet har tre biler været impliceret i et alvorligt færdselsuheld onsdag eftermiddag. Adskillige udrykningskøretøjer er på stedet.
‘Vi er i øjeblikket til stede ved alvorligt færdselsuheld.’
Sådan beskriver politiet hændelsen, der har fundet sted onsdag eftermiddag, hvor tre biler har været impliceret.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Tre biler er impliceret i ulykken,’ forklarer Midt- og Vestsjællands Politi videre i opslaget på det sociale medie X.
Billeder fra Bobjergvej, hvor ulykken har fundet sted, viser, at to politikøretøjer holder i hver sin ende af vejen, der ligger i den nordvestsjællandske by Asnæs.
På strækningen mellem udrykningskøretøjerne holder en varebil og et større køretøj – et stykke derfra holder en lægebil.
Politikredsen oplyser slutteligt, at man for nuværende ikke kan oplyse yderligere.
De nærmere omstændigheder for hændelsen kendes derfor endnu ikke, men vi følger sagen og opdaterer, når nyt kommer frem.
Opdatering:
Midt- og Vestsjællands Politi skriver i et opslag på X, at en person er tilskadekommen ved ulykken.
‘En person er tilskadekommen ved ulykken men uden for livsfare. Der er bilinspektør på stedet, der undersøger ulykken nærmere. Derfor er stadigt spærret lidt endnu,’ skriver politikredsen.