Tragisk: Ung mand mister livet i ulykke

En 21-årig mand er død efter et uheld ved motorvejsfrakørsel

Det uheld, som tirsdag eftermiddag udløste en større redningsindsats ved en motorvejsfrakørsel, har nu fået en tragisk udgang.

‘Frakørsel spærret, politi og redning er på stedet,’ lød det i første ombæring fra stedet.

Sådan fremgik det tirsdag eftermiddag af Vejdirektoratets trafikkort om situationen på motorvejsfrakørsel, hvor der er sket et uheld.

Ifølge politiet indløb anmeldelsen klokken 15.24, og området omkring ulykkesstedet var afspærret i omkring tre timer, mens rednings- og efterforskningsarbejdet stod på.

Frakørslen var i perioden altså helt lukket, men selve motorvejen blev ikke påvirket i nævneværdig grad.

Billeder fra stedet viser, at både lægebil, ambulance samt brandvæsnets udrykningskøretøjer blev kaldt til uheldsstedet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hurtig udrykning til stedet, hvor de tragiske scener udspillede sig

Som Presse-fotos.dk tidligere beskrev, var brandvæsenet fremme med mandskab fra flere stationer, og redningspersonale arbejdede inde i det skovklædte område ved frakørslen.

‘Det kunne godt tyde på, at der ligger et køretøj langt inde mellem træerne, da redningspersonale går til og fra,’ forklarede den udsendte.

En 21-årig mand er afgået ved døden efter en soloulykke på Esbjergmotorvejen. Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til Avisen Danmark.

Ulykken skete ved begyndelsen af frakørsel 66 ved Lunderskov, hvor beredskab, lægebil og ambulance tidligere på dagen blev kaldt ud.

De pårørende til den 21-årige mand er underrettet. Politiet har ikke oplyst yderligere om omstændighederne omkring ulykken, men der er tale om en soloulykke.

Presse-fotos.dk følger sagen og bringer nye oplysninger, hvis der kommer yderligere meldinger fra politiet.

Se også
Vild kovending: Drabsdømt frikendt i landsretten
Se også
Grønland i alarmberedskab lige nu: Forbereder sig på det utænkelige
Se også
Nu reagerer EU: Handel med USA stoppes

Korte videoer