Det er en fuldstændig hjerteskærende sag, der nu har taget den værst mulige drejning. Politiet har tidligere oplyst, hvad der gik forud for hændelsen. Nu oplyses det, at den bare 16-årig pige er død.
Det gik forfærdeligt galt, da en 16-årige pige fredag den 2. oktober kom kørende på en elcykel.
“På et tidspunkt mister hun herredømmet over cyklen og vælter og slår desværre hovedet,” udtalte politiets vagtchef til Ritzau kort efter hændelsen.
Flere udrykningskøretøjer ankom efterfølgende til stedet, hvor pigen straks efter blev hastet til hospitalet, hvor hun modtog behandling.
Det kom senere frem, at hun ikke havde cykelhjelm på, da hun væltede kort inden klokken 19.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har tidligere oplyst til TV 2 Østjylland, at pigen kørte galt med ‘relativ høj fart’, da hun kørte ned ad en bakke på Vestre Strandallé i Risskov ved Aarhus.
Hun blev efterfølgende indlagt med alvorlige skader.
Hun har siden ulykken, hvor hun slog hovedet alvorligt, kæmpet for sit liv.
Det er mandag formiddag dybt forfærdelige oplysninger, der er kommet frem i sagen.
Teenagepigen er afgået ved døden, oplyser Østjyllands Politis presseafdeling til Ekstra Bladet.
Samme aften som ulykken skete oplyste politiet, at hendes pårørende var underrettet om hændelsen.
Det var dengang ikke kommet frem om den unge pige bar cykelhjelm, da det gik galt, men det er altså senere kommet frem, at det ikke var tilfældet.

