Torsdag rammer regeringens beslutning: Massefyringer til mange danskere

Mandag var det 129. På torsdag står endnu flere til at miste jobbet, og konsekvensen kommer direkte fra Christiansborg.

Det bliver en brutal uge i den offentlige sektor.

Allerede mandag måtte 129 ansatte pakke deres skrivebord i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Torsdag bliver endnu værre.

Der venter nemlig en ny, massiv fyringsrunde. Denne gang er det i Social- og Boligstyrelsen, hvor 163 ansatte står til at miste jobbet.

Årsagen er den samme: Regeringens spareplan på 5,5 milliarder kroner i den offentlige administration frem mod 2030.

Deres bevilling falder fra 492 millioner i 2025 til 313 millioner i 2028 fremgår det af et internt notat, som DR har set.

Fyringsrunde efter fyringsrunde

Besparelserne rammer bredt og hårdt.

Først var det Miljøministeriet, så Miljøstyrelsen. Mandag Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Og på torsdag er turen kommet til Social- og Boligstyrelsen.

Styrelsen arbejder blandt andet med udsatte borgere, hjemløshed, handicapområdet og velfærdsteknologi. Det er områder, som i forvejen er pressede.

Flere faglige organisationer har slået alarm og beskylder regeringen for at svinge sparekniven på steder, hvor det gør allermest ondt. Altså der, hvor borgernes velfærd er på spil.

Kritikken går på, at man skærer i områder med allerede begrænset kapacitet. Det er altså blandt andet miljø, socialt udsatte og klimaindsatser.

Regeringen står fast

Regeringen har dog ikke givet signaler om at rulle planerne tilbage. Målet er ifølge finansminister Nicolai Wammen at effektivisere statens drift og skabe “mere velfærd for pengene,” har han tidligere udtalt.

Men for hundredvis af ansatte – og de borgere, der er afhængige af deres arbejde – er konsekvenserne helt konkrete: En fyringsseddel i hånden.

Og på torsdag rammer den næste bølge altså.

Kæmpe drama: Nato-land angriber drone over regeringsbygninger

Illustrationsfoto