Toppolitiker trækker sig efter mærkværdig sag om barn

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Toppolitiker tager konsekvensen af den mediestorm har står midt i, og trækker sig fra sin post

Regler er som bekendt regler, også hvis man er politiker.

Men selvom der ikke er nogen, der kan bevise, at der er sket unoder i sagen, så har den alligevel endt med at få politiske konsekvenser.

Gruppeformanden trækker sig alligevel efter mediestormvejret oven på den mærkværdige sag.

Se også
Dansk familie i dødsulykke på ferie: 12-årig pige afgået ved døden
Se også
I græsset sidder den ene bilist på en campingstol: På vejen kæmper den anden for livet
Se også
Uklart om familier til er underrettet

Jens Spahn, der er gruppeformand for den tyske konservative regeringspartifraktion CDU/CSU, træder tilbage fra sit politiske embede efter pres om surrogatbarn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og den tyske avis Bild, som er i besiddelse af et brev med oplysningerne. Spahn har endnu ikke selv meldt noget officielt ud til pressen.

Jens Spahn er formand for partiets gruppe i Forbundsdagen og en tæt allieret af den tyske kansler, Friedrich Merz. Spahn er blevet far sammen med sin mand ved hjælp af en surrogatmor i USA.

I Tyskland er surrogatmoderskab forbudt, selv om det ikke er ulovligt at opfostre et barn, der er født af en surrogatmor i udlandet.

I de seneste dage har kritikere beskyldt ham for at have benyttet en mulighed, som er forbudt i Tyskland. Spahn har hele tiden understreget, at han ikke har brudt nogen lov.

I brevet begrunder han sin tilbagetrækning med netop sagen om surrogatbarnet.

– Det er i de seneste dage blevet klart for mig, at min personlige lykke ved sammen med min mand at stifte familie og blive far ikke kan forenes med mit politiske embede, skriver han ifølge Bild.

Brevet er sendt til medlemmerne af CDU/CSU’s gruppe i Forbundsdagen. Inden havde han informeret kansler Friedrich Merz og CSU-formand Markus Söder.

Spahns eget parti er modstandere af surrogatmoderskab. CDU stemte på sit partikonvent i februar for at fastholde forbuddet mod surrogatmoderskab i Tyskland. Det er en holdning, som Spahn tidligere selv havde i sin tid som sundhedsminister, skriver nyhedsbureauet dpa.

Nyheden om Spahns beslutning om at benytte en surrogatmor i USA førte ifølge Reuters til talrige krav fra medlemmer af partiet om, at Spahn skulle træde tilbage.

– Spændingsfeltet mellem min private beslutning om at få et barn gennem surrogatmoderskab og den forståelige forventning til mig som formand for vores gruppe er blevet større, end jeg havde forventet, skriver han ifølge Bild i brevet.

Annonce
Annonce
Annonce