Et tog i Danmark er tidligt fredag aften afsporet i en ulykke. Politiet oplyser, at der er flere kvæstede efter hændelsen. Brandvæsenet melder om ‘stor katastrofe’, mens flere lægehelikoptere er landet
Banedanmark bekræfter fredag ved 17-tiden over for TV 2, at der er sket en togulykke i Danmark. Der er ifølge myndigheden flere kvæstede som følge af afsporingen.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at det er voldsomme scener og totalt kaos ved ulykken.
“En masse pårørende er nu ankommet og er meget oprevet,” siger han.
TV 2s mand på stedet fortæller, at politiet har taget hunde og droner i brug, mens også en lægehelikopter er landet.
Der er tale om en passagertog, viser billeder fra ulykken. Det ligger smadret ved siden af skinnerne.
‘Vi er til stede ved en togulykke med flere tilskadekomne. Vi er massiv til stede med det øvrige redningsberedskab. Vi har brug for arbejdsro på stedet og uvedkomne skal blive væk fra stedet. Vi melder yderligere ud via pressemeddelser snarest,’ oplyser politiet på det sociale medie X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Banedanmark og Syd- og Sønderjyllands Politi er ulykken sket i det sønderjyske.
“Vi har fået meldinger om, at et tog er afsporet mellem Kliplev og Tinglev,” siger pressechef hos Banedanmark Andreas Hald til Ritzaus Bureau.
“Vi ved ikke meget mere end det,” tilføjer han.
En indsatsleder ved ved Brand & Redning Sønderjylland kalder over for JydskeVestkysten ulykken for en ‘stor katastrofe’.
Togdriften indstilles resten af døgnet mellem Tinglev og Sønderborg, fremgår det på DSBs hjemmeside. Ulykken er sket på en enkeltsporet strækning.
Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvor mange kvæstede der er tale om, og hvor alvorligt de er kommet til skade.
Tilbage i juli mistede en 24-årig mand livet i en togulykke i netop Kliplev, men Banedanmark kan endnu ikke oplyse, om hændelsen er sket samme sted.
OPDATERING:
Læs opdateringen HER


