Lillejuleaftensdag er ens betydende med en stor rejsedag, hvor folk rejser på tværs af landet. Lige nu er togtrafikken dog indstillet, efter en personpåkørsel.
Der er tirsdag eftermiddag store forsinkelser for togtrafikken, efter der klokken 13.47 indgik en melding om en personpåkørsel.
Politi og beredskab er massivt til stede til stede i området nær skinnerne.
‘Det forventes, at togdriften genoptages klokken 16:30,’ oplyser P4 Trafik.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge TV 2 Fyn er Svendborgbanen helt lukket for al togtrafik efter personpåkørslen.
Arbejdet pågår omkring Falen i Odense.
Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi, oplyser til mediet, at en person er i kritisk tilstand efter hændelsen.
‘Den sidste status vi har fået er at personen er i kritisk tilstand. Man arbejder ude på stedet også i forhold til undersøgelser,’ siger han.
Videre oplyser mediet, at Rejsegarantien træder i kraft, hvis man som passager er forsinket i mere end 30 minutter.
Presse-fotos.dk følger sagen.
Opdatering:
Omkring klokken 15.10 oplyser P4 Trafik, at togene så småt er begyndt at køre igen mellem Odense og Fruens Bøge.
‘Første tog fra Odense mod Svendborg kører klokken 15.31. Første tog fra Svendborg mod Odense kører klokken 15.53,’ oplyses det.




