Togstop og anholdelse: Hvad skete der på Halmtorvet?

Politi - Bolighuset Werenberg
Illustrationsfoto: Politibil med afspærringsbånd

Formodet knivstikkeri lukkede togtrafik på Hovedbanegården

Togtrafikken var midlertidigt indstillet på Københavns Hovedbanegård tidligt lørdag morgen på grund af et formodet knivstikkeri.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen.

– Grunden til, at togene var stoppet, var, at vi havde en episode på Halmtorvet, hvor en person formentlig blev stukket med kniv.

– Vi havde en indsats omkring den hændelse, hvor metrotogene kørte gennem hovedbanegården, og togtrafikken var indstillet i cirka et kvarters tid, siger han.

Politiet har i den forbindelse anholdt en person i Bernstorffsgade omkring Hovedbanegården. 

Standsningen fandt sted mellem klokken 06 og 06.30, og klokken 06.35 kørte togene igen.

Politiet fik anmeldelsen om hændelsen klokken 06.02.

Vagtchefen kan foreløbig ikke oplyse hverken den formodede gerningspersons eller den forurettedes alder og køn.

Læs også: Mor og barn reddet op af vandet