Tog holder stille efter personpåkørsel

Togtrafik indstillet efter personpåkørsel ved Rungsted kyst
Redningsmandskab arbejder ved skinnerne efter et tog har kørt en person ned ved Rungsted Kyst Station. Foto: Presse-fotos.dk

Søndag aften er togtrafikken påvirket, efter en personpåkørsel.

Klokken 21.31 blev der slået alarm om en personpåkørsel, der søndag aften påvirker flere togafgange.

Af Rejseplanen fremgår det, at flere afgange fra Rungsted Kyst Station til Helsingør Station er aflyst.

Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede i området, fortæller at et tog fyldt af mennesker holder stille på skinnerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Togtrafikken er søndag aften påvirket, efter en personpåkørsel.

Billeder fra Bolbrovej ved Rungsted viser, at både beredskab og politi er ankommet til stedet.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med Nordsjællands Politi, der bekræfter, at der er sket en personpåkørsel.

I forbindelse med hændelsen er en person afgået ved døden.

De pårørende er ikke underrettet endnu, så vi afholder os fra at beskrive sagen i nærmere detaljer.

Korte videoer