Tog en taxa hjem fra byen: Mistede 100.000 kroner

Politiet sender en stor advarsel ud til alle borgere, efter en vild sag fandt sted i weekenden. Her tog en beruset person en taxa hjem. Da han vågnede næste morgen havde vedkommende mistet 100.000 kroner.

Julefrokostsæsonen er for alvor over os alle, hvor mange får drukket en snaps eller en øl for meget, mens der bliver kastet sild ned i maven.

I den forbindelse udsender politiet nu en stor advarsel til alle danskere, efter en vild sag i weekenden fandt sted.

Her havde en person været en tur i byen og hoppede ind i en taxa for at blive fragtet hjem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Under køreturen blev den forurettede tilbudt en øl, som han glædeligt tog imod. Det skulle han aldrig have gjort.

Det var nemlig ikke en normal taxa, han sad i, men i stedet en pirattaxa.

Og øllen, han blev tilbudt, var med stor sandsynlighed tilsat en form for stof.

Den berusede person fik det i hvert fald dårligt efter at have drukket øllen, og i den forbindelse mistede den forurettede sin mobiltelefon. Her var flere kreditkort installeret.

Efterfølgende er det blevet konstateret, at der er foretaget hævninger og køb for omkring 100.000 kroner fra kreditkortene.

Nu efterforsker politiet sagen og opfordrer på det kraftigste til, at man ikke benytter sig af pirattaxa, når man beruset skal hjem fra byen eller julefrokosten.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Efter voldsom sprængning i bygning: Nu melder politiet ud