Toårig dræbt på stedet: Uhyggelige nye oplysninger i sagen

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger blev en 32-årig mand, der er anklaget for at have dræbt en toårig dreng ved at kaste ham ud fra syvende sal, løsladt for drabet på sin egen mor for under et år siden

Søndag den 21. december om formiddagen kort før klokken 10.00 styrtede en toårig dreng ned fra syvende sal i Høje Gladsaxe og ramte asfalten fra omkring 25 meters højde.

Drengen omkom på stedet og kort efter kunne Københavns Vestegns Politi skride til anholdelse af en 32-årig mand med somalisk afstamning.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er han halvbror til den toårige dreng, da de har samme far.

Under et grundlovsforhør den efterfølgende dag ved Retten i Glostrup, som Presse-fotos.dk deltog i, blev manden varetægtsfængslet efter at have tilstået drabet.

Nu kommer der nye og skræmmende oplysninger frem i den grusomme sag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet foretog efterforskning på stedet efter drabet – se flere billeder nederst

Ifølge B.T. er det under et år siden, at Retslægerådet over for en dommer vurderede, at den 32-årige mand var normal nok til at være en fri mand.

Han var blevet anbragt, efter i 2014 at være blevet idømt en behandlingsdom for drabet på sin mor samme år.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger blev den 32-årige mand sat fri fra hans behandlingsdom i december 2024.

Altså under et år før, at han kastede sin halvlillebror i døden.

De oplysninger bekræfter B.T..

Mediet har fået indsigt i en udtalelse fra Retslægerådet, læger og Krminalforsorgen til Retten i Glostrup.

Her vurderedes det, at manden i slutningen af 2024 var rask nok til at blive en fri mand.

‘Hans psykiske tilstand beskrives som stabiliseret, og han er nu uden såkaldt produktive sindssygdoms symptomer,’ står der  blandt andet i indstillingen fra Retslægerådet dateret 9. december 2024, skriver B.T..

Det var blandt andet den kendelse, der gjorde, at den 32-årige mand blev løsladt i slutningen af december 2024.

‘Han samarbejder fuldt tilfredsstillende herom og har ikke haft brug for indlæggelser i knap to år,’ står der videre.

Af Retslægerådets vurdering fremgår det desuden, at den 32-årige mand dengang blev behandlet med antipsykotisk medicin, der virkede.

Se også
Dræbte toårig fra 7. sal: Forsøgte at hænge sig selv

Manden er diagnosticeret med paranoid skizofreni

I dokumenterne står der, at den sigtede i januar 2023 for første gang blev udskrevet fra sin behandlingsdom og fik mulighed for udgang.

‘Lever nu i selvstændig lejebolig uden støtte og med tæt kontakt til sin familie,’ fremgår det ifølge B.T..

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan så blomsterne på gerningsstedet ud nogle dage efter – se flere billeder nederst

Den 32-årige mand blev i 2014 idømt en anbringelsesdom uden bagkant for drabet på sin egen mor, som også skete i en lejlighed i Høje Gladsaxe.

En anbringelsesdom uden bagkandt betyder, at man mindst er indespærret i fem år. Derefter skal sagen hver andet år for en dommer. Her skal dommeren vurdere, om der er grundlag for en mildere behandlingsdom, en fuldstændig løsladelse – eller om anbringelsens karakter ikke skal ændret.

I 2019 turde man ikke at løslade den 32-årige på baggrund af hans mentale tilstand, men i 2021 blev tonen en anelse anderledes.

‘Der har været god effekt af den antipsykotiske medicinering med (navn på medikamenter udeladt, red.) og patienten er symptomfri. Patienten er samarbejdende omkring sin medicinske behandling og er klar over og indforstået med, at medicinen kan være en livslang behandling for ikke at blive syg igen. Pt. vurderes aktuelt i lav risiko for vold, rettet mod personale eller medpatienter,’ skrev en overlæge på Psykiatrisk Center Sankt Hans om den 32-årige.

På baggrund af ovenstående vurdering blev anbringelsesdommen ændret til en mildere behandlingsdom i marts 2022.    

Se også
Kastede toårig ud fra 7. sal: Sengen var smurt ind i blod

I januar 2023 fik han mulighed for udgang, og den 30. december 2024 kunne han for første gang kalde sig en fuldstændig fri mand – her ophævede en dommer hans dom på baggrund af Retslægerådets vurdering, som blev beskrevet tidligere.    

Under grundlovsforhørt efter at have dræbt sin toårige halvlillebror nægtede den 32-årig mand at lade sig varetægtsfængsle i surrogat på en lukket psykatrisk afdeling.

Til gengæld sagde dommeren til manden, at han er tydeligt psykisk syg og skulle mentalundersøges.

Korte videoer