To franske bestyrere af baren Le Constellation Bar and Lounge i Schweiz, hvor omkring 40 personer døde i en brand nytårsnat, bliver efterforsket af politiet for deres rolle i branden.
Presse-fotos.dk har støvler på jorden i Schweiz efter den frygtelige brand, der har taget mange menneskeliv. Se unikke billeder fra stedet i videoen øverst i artiklen og i bunden af artiklen. I artiklen kan du også se flere interviews fra byen.
De er under mistanke for blandt andet uagtsomt manddrab og uagtsom brandstiftelse, lyder det i en erklæring fra anklagemyndigheden i delstaten Valais ifølge nyhedsbureauet AFP og Reuters.
Baren, hvor branden fandt sted, ligger i skisportsområdet Cras-Montana, som er et populært feriemål for udenlandske skiturister.
(Artiklen fortsætter efter videoen)
Branden brød ud i barens kælder nytårsnat. En foreløbig efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri – en form for stjernekastere eller fontæner sat på champagneflasker – kom for tæt på loftet.
Herefter spredte branden sig meget hurtigt, sagde anklageren, der leder efterforskningen af branden, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.
Lørdag blev de første fire ofre identificeret. Det drejer sig om to schweiziske kvinder på 21 og 16 år samt to schweiziske mænd på 18 og 16 år. Ligene er blevet overdraget til familierne.
(Billeder fra stedet følger efter videoen)
Baren i Crans-Montana ejes af et fransk ægtepar, hvor manden, 49-årige Jacques Moretti, stod frem i flere medier fredag. Ifølge AFP bestyrer ægteparret også baren.
Ifølge nyhedsbureauet NRK var konen, 40-årige Jessica Moretti, på arbejde på Le Constellation, da branden brød ud.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at afklare, hvad der skete. Vi gør alt i vores magt, sagde Jacques Moretti fredag aften til den schweiziske avis 20 Minuten.
Han sagde til et andet schweizisk medie Tribune de Genève fredag, at baren er blevet inspiceret tre gange på ti år, og at alle sikkerhedsforanstaltninger var overholdt.
I erklæringen fra anklagemyndigheden navngives de to personer under mistanke ikke.
Du kan læse meget mere om den frygtelige hændelse her:










