Politiet har ransaget de to personers bil.
Et drama har lørdag aften udspillet sig på en vej i København.
Her er to personer blevet standset i deres bil og anholdt.
Efterfølgende har politiet søgt i området med hunde efter genstande, der skulle været blevet kastet ud af bilen ved anholdelsen.
Det fortæller den udsendte fra Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Hændelsen er sket på Torvegade i København.
Billeder fra stedet viser, at en mand sidder tilbageholdt ved politibilen, mens flere betjente søger rundt i området.
Presse-fotos.dk følger sagen.








