To børn afgået ved døden i ferieparadis

Onsdag har de spanske myndigheder været ud at bekræfte, at to britiske drenge er afgået ved døden i en drukneulykke.

Ulykken fandt sted på en strand godt 100 kilometer syd for Barcelona.

Faren til de to drenge måtte også reddes op fra vandet. Han var selv ved at drukne i et forsøg på at redde sine to drenge. Det skriver det engelske medie The Mirror.

Både ambulancer, politi og brandvæsen blev rekvireret til stranden, men begge brødre havde fået hjertestop, da hjælpen endelig ankom. 

De to drenge druknede på stranden Llarga i byen Tarragona i Catalonien. Den britiske familie skulle angiveligt have boet på et hotel tæt på stranden. 

Ulykken fandt sted kort før klokken 21, hvorfor der ikke var nogen livreddere på stranden.

‘Gule flag havde været hejst i løbet af dagen på flere strande i området. Badning er forbudt, når der er røde flag, mens gule flag betyder, at badegæster opfordres til at udvise forsigtighed’, har en talsmand for myndighederne udtalt. 

Efter ulykken har flere myndigheder været ude og advare mod, at bade på de Catalanske strande.

Politiet mener ikke, at der er sket noget ulovligt i forbindelse med dødsfaldene.