To biler støder sammen i København: Kørt på sygehuset i ambulance

En kvinde er blevet kørt på sygehuset efter en ulykke i København, hvor to biler er stødt sammen. Billeder fra stedet viser stor materiel skade på især et af køretøjerne.

Tirsdag formiddag er to biler kørt sammen i et lyskryds i Sydhavnen i København.

Politi, ambulance og beredskabet har været fremme ved ulykkesstedet, hvor en person er kørt væk i ambulancen.

Det fortæller Anette Ostenfeldt, vagtchef i Københavns Politi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilen har lidt stor skade på fronten – se flere billeder nederst i artiklen

“To biler er involveret, og en kvinde er efterfølgende blevet kørt til tjek på sygehuset. Der er ikke sket alvorlig personskade,” fortæller vagtchefen til Presse-fotos.dk.

Det drejer sig om krydset Scandiagade og Teglholmsgade, hvor ulykken har fundet sted.

Presse-fotos.dk er fremme ved ulykkesstedet, og billederne fra stedet viser, at der er sket stor materiel skade på et af køretøjerne.

Flere ambulancer fremme ved frontalt sammenstød: ‘Bilen ligger på taget’