To 18-årige mister livet efter ulykke med hjemmelavet fyrværkeri 

De to unge fik så alvorlige ansigtsskader, at det endte med at koste dem livet, oplyser politiet.

To 18-årige har mistet livet efter ulykker med hjemmelavet fyrværkeri i den tyske by Bielefeld.

Det skriver det lokale politi i en pressemeddelelse.

– De to, begge 18-årige og bosiddende i Bielefeld, bragte hver deres hjemmelavede pyroteknik til antændelse på forskellige steder. I den forbindelse pådrog de sig dødelige ansigtsskader, skriver politiet i Bielefeld.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa er de to dræbte begge mænd.

Det tyske medie Bild skriver på baggrund af udsagn fra to vidner, at en af de 18-årige kort efter klokken 23 havde sat et selvbygget rør ned i sandet på en legeplads og fyldt det med sprængstoffer.

Da han kort tid efter forsøgte at antænde den hjemmelavede fyrværkeriblanding, eksploderede konstruktionen.

Ifølge Bild blev en akutlæge straks tilkaldt.

Den 18-årige blev forsøgt genoplivet, men uden held. Den unge mand døde på stedet på legepladsen, skriver mediet.

/ritzau/

Kæmpe drama: Kongens nytårstale afbrudt

Illustrationsfoto.

Korte videoer